Sarkozy en prison
Pour la première fois dans la Ve République, un ancien président français a été envoyé en prison. Nicolas Sarkozy, qui a dirigé la France de 2007 à 2012, a été incarcéré à la prison de la Santé, à Paris. Cette décision intervient près d’un mois après sa condamnation à cinq ans de prison, dont trois ferme dans l’affaire dite du financement libyen de sa campagne présidentielle de 2007.
Selon l’accusation, l’ancien chef de l’État aurait bénéficié de fonds du régime de Mouammar Kadhafi pour financer sa conquête de l’Élysée. Sarkozy a toujours nié ces accusations.
Dès son arrivée à la Santé, ses avocats ont déposé une demande de mise en liberté. La cour d’appel de Paris devrait examiner cette requête d’ici environ un mois.
Jamais un ancien chef de l’État n’avait été envoyé en prison. Si d’autres, comme Jacques Chirac, ont été condamnés, leurs peines avaient jusqu’ici été aménagées, notamment pour raisons de santé. L’affaire Sarkozy, elle, ouvre un nouveau chapitre sur la responsabilité pénale des plus hauts dirigeants français.
Baggrund:
En fransk præsident kan ikke retsforfølges, så længe han sidder i sit embede. Men så snart han forlader Elysée-palæet, mister han den beskyttelse, og så risikerer han at ende på anklagebænken. Det er i udpræget grad sket for Nicolas Sarkozy. Ikke mindre end seks retssager har han fået på halsen, efter at han trådte af som præsident.
De fire vigtigste handler om ulovlige bidrag til valgkamp og om handel med embeder.
Libyen-sagen: Den alvorligste sag – og den, Sarkozy nu sidder i fængsel for – drejer sig om ulovlig økonomisk støtte fra Libyen og landets daværende diktator Muhammed Kadafi. Han skulle angiveligt have betalt adskillige millioner euro til Sarkozys valgkamp i 2007. Diktatorens søn og en fransk-libanesisk forretningsmand skulle have optrådt som mellemmand. Retten fandt ikke tilstrækkelige beviser for, at libyske penge faktisk nåede frem til Sarkozys kampagnekasse, men den fandt alligevel, at Sarkozy og to af hans senere ministre havde været en del af en kriminel sammensværgelse. Han blev idømt fem års fængsel, og straffen skulle afsones straks – også selv om han appellerede dommen.
Aflytningssagen: Undersøgelsesdommerne i Libyen-sagen fik en dommerkendelse, så de kunne aflytte Sarkozys mobiltelefon – eller rettere mobiltelefoner, for han havde to. Ved at aflytte de to telefoner blev undersøgelsesdommerne opmærksomme på, at Sarkozy havde en ”muldvarp” inde i retssystemet – en dommer ved Cour de cassation – og denne ”muldvarp” fortalte den tidligere præsident, hvordan forberedelserne til retssagen i Libyen-sagen gik. Til gengæld for de oplysninger skulle Sarkozy hjælpe den pågældende med at få en stilling som konsul i Monaco, hvilket dog ikke lykkedes. ”Handel med embeder” er ulovligt, og den tidligere præsident blev idømt ét års ubetinget fængsel, som han har afsonet med fodlænke.
Bygmalion-sagen: I forbindelse med præsidentvalgkampen i 2012 overskred Sarkozys kampagnestab ved forskellige ulovlige metoder loftet for, hvor mange penge en kandidat må bruge på en valgkamp, og det blev Sarkozy mistænkt for at kende til. Dommen lød på ét års fængsel, afsonet med fodlænke.
Bettencourt-sagen: Sarkozy blev mistænkt for at have udnyttet en gammel, stenrig dames mentale affældighed til at få ulovlige bidrag til sin valgkamp i 2007. Liliane Bettencourt var ejer af L’Oréal-kosmetikkoncernen og Frankrigs rigeste kvinde. Hendes datter mente, at hendes mor var dement, og forsøgte ved rettens hjælp at få hende umyndiggjort, inden hun forærede for meget af familieformuen væk. I forbindelse med den retssag kom det frem, at den gamle dame angiveligt skulle have givet store pengebeløb til Sarkozys valgkamp gennem en af hans ministre. Efter en række langvarige afhøringer endte sagen med en sejr for Sarkozy, for anklageren frafaldt sagen.