Dagbog over nedlukninger og genåbninger

FØRSTE NEDLUKNING I FORÅRET 2020
Nedlukning -16. marts 2020 .
Franskmændene måtte kun gå ud med attest med gyldig grund til at bevæge sig hjemmefra.

FØRSTE GENÅBNING
Første fase af genåbningen – 11. maj 2020
Det blev muligt at bevæge sig frit uden attest. Skolerne og butikkerne blev genåbnet.
Anden fase af genåbningen – 2. juni 2020
Caféer, restauranter og barer åbnede, men kun for udendørs servering.
Tredje fase af genåbningen – 15. juni 2020
Caféer og restauranter måtte åbne helt, også for indendørs servering.
Rejser til andre europæiske lande blev tilladt.

ANDEN NEDLUKNING I EFTERÅRET 2020
Nedlukning – 28. oktober 2020
Præsident Macron lukkede landet ned i foreløbig fire uger. Dog blev skolerne ikke lukket.

ANDEN GENÅBNING
Oplukning i etaper – 25. november 2020
Præsidenten lukkede landet delvist op igen. Men barer, restauranter, caféer og skisportssteder skulle holde lukket, og der var udgangsforbud fra kl. 20.

Fortsat delvis nedlukning – 10. december 2020
Den lovede anden etape i genoplukning måtte udskydes, fordi smittetallene stadig var for høje. Udgangsforbuddet rykkes frem til kl. 18.