Præsident/præsidentvalg

Præsidenten

Den franske præsident dominerer det politiske liv i landet. Han har meget mere magt end parlamentet, og den magt udøver han sammen med en premierminister og en regering. Men det er præsidenten, der bestemmer, hvilken politik, regeringen skal føre. Som regel har præsidentens parti også flertallet i parlamentet, så han og regeringen kan også få lovene vedtaget.

Den franske præsident kan ikke afsættes i sin 5 år lange embedsperiode, undtagen hvis han begår landsforræderi , men det er endnu aldrig sket. Det betyder, at han har en stærkere position end selv den amerikanske præsident, som et flertal i Kongressen kan afsætte ved en rigsretssag.

Man siger, at Frankrig har præsidentalstyre, mens vi i Danmark har parlamentsstyre – med et stærkt parlament.

Det var Den 5. Republiks grundlægger, Charles de Gaulle, der ville have en stærk præsidentpost, og det fik han med forfatningen fra 1958. Han ville være en handlekraftig statsleder og ikke være afhængig af endeløse politiske debatter i parlamentet, sådan som hans forgængere i Den fjerde Republik havde været. De Gaulle så med foragt på de politiske partier.

Den franske præsident
1. bestemmer, hvem, der skal være premierminister/statsminister.
2. kan afskedige regeringen.
3. udnævner dommere og højere embedsmænd.
4. kan opløse Nationalforsamlingen.
5. underskriver lovene.
6. er øverstbefalende for militæret.
7. kan overtage magten i landet i nødsituationer.
8. kan benåde dømte.
9. repræsenterer Frankrig i udlandet.
10. mødes med andre statsoverhoveder.

Præsidentvalget 2017
Det er sjældent, at Frankrig har oplevet et så helt igennem uforudsigeligt og dramatisk valg som det i 2017.

Valgkampen

Der var et halvt år til præsidentvalget, da Frankrigs socialistiske præsident François Hollande i en tv-tale meddelte, at han ikke stillede op til præsidentvalget 2017. Han var ekstremt upopulær, og der var reelt ingen chance for, at vælgerne ville forny hans mandat for endnu 5 år. Socialistpartiets præsidentkandidat blev i stedet venstrefløjssocialdemokraten Benoît Hamon.

Det store borgerlige parti Republikanerne valgte den tidligere premierminister François Fillon som deres kandidat, og han placerede sig straks som nummer et i meningsmålingerne. Han kunne næsten ikke undgå at vinde valget, var vurderingen.

Men i januar 2017 sprang der en bombe. Det satiriske ugeblad Le Canard Enchaîné afslørede, at Fillon havde betalt 500.000 euro (knap 4 millioner kr.) til sin kone for at være hans parlamentariske rådgiver. Penelope Fillon havde imidlertid altid fremstillet sig selv som en diskret, hjemmegående husmor, der ikke blandede sig i sin mands politiske arbejde, og mistanken om en fiktiv ansættelse fik bagmandspolitiet til at tage sagen op. Fra da af var Fillons valgkamp kørt i sænk.

Fillons førsteplads i meningsmålingerne blev overtaget af den højreorienterede Marine Le Pen. Hun havde brugt de seneste seks år til at ”afluse” det parti, Front National, som hun arvede efter sin far, den omstridte Jean-Marie Le Pen.

Andenpladsen i meningsmålingerne gik til Emmanuel Macron, og der lå han til nogle uger før første valgrunde den 23. april 2017. Men så rykkede han op på førstepladsen foran Marine Le Pen.

1. valgrunde 2017
Emmanuel Macron var favorit til at vinde første runde af præsidentvalget. Men lige til det sidste var der spænding om resultatet, for de fire første kandidater lå tæt på hinanden med omkring 20 % af stemmerne. Faktisk havde der aldrig været så stor usikkerhed om resultatet af første runde af et præsidentvalg.

Men det viste sig, at meningsmålingerne havde set rigtigt. Macron vandt første valgrunde med 24 % foran Marine Le Pens 22 %.

2. valgrunde
Valgkampen i de to sidste uger op til den anden og afgørende valgrunde blev ekstremt brutal og dramatisk. Macron var storfavorit til at vinde anden valgrunde den 7. maj, men Marine Le Pen kæmpede til det sidste. Dog gik det helt galt for hende under en stor og vigtig tv-debat få dage inden valget. Hun optrådte uhørt aggressiv over for Macron, og det skræmte mange vælgere.

Resultatet blev en meget stor sejr til Macron – 66 % – og skuffende 34 % til Marine Le Pen, selv om det er det bedste resultat, hendes parti Front national nogensinde har fået ved et præsidentvalg.