Kommunalvalg analyse

Kommunalvalg analyse

23. marts 2026 0 Af connie

Nyhedsbrev nr. 7:
Kommunalvalget i Frankrig er slut, og alle de politiske partier – med undtagelse af de grønne – kan notere både solide sejre og slemme skuffelser.

Socialisterne er glade for at have bevaret borgmesterposten i store byer som Paris og Marseille. Men de har tabt nogle af deres højborge i mindre byer.

I begge de store byer havde de socialistiske borgmesterkandidater afvist at gå sammen med det yderste venstre, La France insoumise, for at slå de borgerlige. Spørgsmålet er derfor, om socialisterne også skal holde sig fra et samarbejde med det yderste venstre ved præsidentvalget næste år. Det bliver ivrigt debatteret på venstrefløjen.

Alene fik La France insoumise et par markante sejre, bl.a. i den fattige Paris-forstad Seine-Saint-Denis, men det er ikke et parti med en stærk lokal forankring.

Rassemblement National, som ligger i spidsen af alle meningsmålinger på nationalt plan med omkring 30 % opbakning, manifesterede sig som de små og mellemstore byers parti. Det vandt nye borgmesterposter dér, men skuffede i store byer som Toulon og Marseille, som de ellers havde satset stærkt på. I Paris fik deres kandidat kun 1 % af stemmerne.

De borgerlige Republikanere er et “borgmesterparti” med en solid lokal opbakning, og de fastholdt deres position som det parti, der fik flest borgmestre valgt. De måtte dog opgive håbet om at fravriste socialisterne borgmesterposten i Paris.

Præsident Emmanuel Macrons parti Renaissance er ikke lykkedes med at opbygge et lokalt netværk og spiller derfor ikke en afgørende rolle ved kommunalvalg.

Da der sidst var kommunalvalg i Frankrig i 2020, gik det De Grønne overraskende godt. De fik borgmestre valgt i flere store byer, men denne gang var valglykken ikke med dem, til trods for at franskmændene oplever massive klimaforandringer.

Kommunalvalgets afslutning bliver betragtet som begyndelsen på valgkampen frem mod næste års præsidentvalg.

En français

Les élections municipales en France montrent un paysage politique contrasté : la plupart des partis ont connu à la fois des succès et des échecs, à l’exception des écologistes qui ont reculé.

Les socialistes conservent des grandes villes comme Paris et Marseille, mais perdent du terrain dans les petites villes.

Le Rassemblement National progresse dans les petites et moyennes villes, mais échoue dans les grandes métropoles. Les Républicains confirment leur forte implantation locale en restant le principal parti de maires.

Le parti de Macron peine à s’ancrer localement, tandis que les écologistes, après leurs succès en 2020, subissent un net recul.

Ces élections marquent le début de la campagne pour la prochaine élection présidentielle.