Fransk atomparaply
Nyhedsbrev nr. 4:
”Man er kun fri, hvis man er frygtet”. Det er præsident Emmanuel Macrons slogan, og i den usikre og ustabile situation, som Europa og verden er i, vil han derfor gøre Frankrigs atomslagstyrke stærkere. Samtidig inviterer han otte europæiske lande, herunder Danmark, med ind i et atomsamarbejde, som han kalder ”fremskudt afskrækkelse”. Uden at sige det direkte er det præsident Putins Rusland, der skal afskrækkes fra at angribe, som det er sket i Ukraine.
Frankrig er den ene af Europas to atomvåbenmagter, Storbritannien er den anden. Frankrig har i dag 300 atomsprænghoveder placeret på ubåde og fly, men det tal skal sættes op, sagde præsidenten i en stor tale på en atomubådsbase i Bretagne. Hvor mange ekstra sprænghoveder det drejer sig om, vil ”fjenden” ikke få at vide. Der skal også bygges en ny atomubåd. Den får navnet ”Den Uovervindelige”, og den skal være færdig i 2036.
Den franske præsident er den eneste, der kan afgøre, om der skal trykkes på atomknappen, og det præciserede Macron i sin tale, men han afslørede samtidig, at han har inviteret otte europæiske lande til at samarbejde om at afskrække en potentiel fjende med atomvåben. Det gælder Storbritannien, Tyskland, Polen, Holland, Belgien, Sverige og Danmark. Hvis deres ”vitale interesser” trues, kan det komme på tale at bruge langtrækkende franske atomvåben mod fjendens territorium.
Præsident Macron har siden sin tiltrædelse i 2017 talt for et tættere europæisk forsvarssamarbejde, men han har haft svært ved at vinde gehør for sin plan. Men nu, hvor Europa ikke kan stole på Trump og frygter for Putin, vil den franske præsident gerne stå i spidsen for et stærkere Europa.
En français :
Selon le slogan du président français, “pour être libre il faut être craint”. Dans un contexte international instable, Emmanuel Macron veut renforcer la force nucléaire de la France. Il propose aussi une coopération nucléaire avec huit pays européens, dont le Danemark, pour dissuader une attaque, surtout de la Russie.
La France, avec le Royaume-Uni, est une des deux puissances nucléaires en Europe. Elle possède environ 300 têtes nucléaires sur des sous-marins et des avions, mais ce nombre va augmenter.
Le président français est le seul à pouvoir décider d’utiliser l’arme nucléaire. Depuis 2017, Macron défend un renforcement de la défense européenne. Aujourd’hui, face aux inquiétudes en Europe, il veut diriger un projet pour une Europe plus forte.